Online terapi

Terapi fra dit eget hjem. Livet i pandemien har lært os, at vi også kan arbejde terapeutisk, uden at være til stede i det samme rum. Forskningen understøtter desuden, at der er tilsvarende effekt ved onlineterapi, som ved terapi med fysisk fremmøde.

Online parterapi og individuel terapi kan derfor være en god mulighed, hvis geografien kommer på tværs af ønsket om en specialiseret psykolog.

Mange er også glade for den fleksibilitet, et onlineforløb giver. Onlinesamtaler kan selvfølgelig også kombineres med samtaler med fysisk fremmøde i mine dejlige lokaler i Aarhus midtby.

Jeg har personligt arbejdet med online psykologbehandlinger i årevis inden Covid-19, så du er i trygge hænder med online-terapi hos mig.

Terapien finder desuden sted på en sikker, digital platform, jeg stiller til rådighed, men kræver ikke særlig installation af programmer eller lignende.

Online terapi er et tilbud for hele Danmark. Jeg tilbyder også terapi for expats, danskere på rejse eller længerevarende ophold i udlandet. Det er ofte muligt for mig at være fleksibel i forhold til tidspunktet.

Psykolog Majken Vange bag skærmen til online terapi
Psykolog Majken Vange bag skærmen til online terapi