Terapi for pårørende

For mange mennesker er det en usynlig belastning at være tæt på et andet menneske, der lider af fysisk og psykisk sygdom eller har et misbrug.

Pårørende har en øget risiko for at reagere på belastningen. De kan for eksempel selv udvikle stress, angst eller depression. Eller bare have det rigtig svært.

Jeg har stor viden om og interesse for livet som pårørende og har arbejdet meget med netop dette område, blandt andet i mine ansættelser hos TUBA, Projekt BRUS og IOGT.

Jeg kan hjælpe dig med at få skabe overblik og ro i forhold til de følelsesmæssige og praktiske sider af livet som pårørende, så der bliver plads til dit liv og din trivsel.

Til par

Hvis I er ramt af livet og den ene af jer er ramt af sygdom eller andre svære livsvilkår, kan jeg hjælpe jer i parterapi. Jeg kan hjælpe jer med med at finde måder at leve sammen på, hvor de vilkår, I ikke kan ændre på, får en plads i jeres liv, uden at fylde alt – så trivslen og glæden kan fylde så meget som muligt.

Til dig, der har været pårørende, siden du var barn

Først og fremmet er du ikke alene. I dag lever 122.000 børn i Danmark med forældre, der drikker for meget. Dertil kommer alle dem, der vokser op med alvorligt fysisk eller psykisk syge søskende eller forældre med andet misbrug.

Med andre ord, er der der en meget stor gruppe børn, der vokser op og bliver voksne med følgerne af en dysfunktionel opvækst.

Hvis du er vokset op som pårørende, kan jeg hjælpe dig med:

  • Forståelse af følgerne af din opvækst.

  • At få en mere sammenhængende livshistorie.

  • At sætte grænser, der passer på dig.

  • At leve med dine livsvilkår på måder, på mindre krævende måder.

  • At blive friere at vælge, hvilke strategier fra fortiden du vil bruge i nutiden, og derved opnå større råderum til at leve det liv, der er dit.